Transportministeriet
Publikationer Trafiktal Lovstof Nyheder Jobopslag Kontakt Links

Trafikplanlægning og miljø
Veje & køretøjer
Jernbaner
Faste forbindelser
Havne & færger
Luftfart
Post
Gods
Tilskudsordninger
Kyster
International
Om ministeriet


Maritim sikring

Trafikministeriet har ansvaret for, at reglerne om maritim sikring, for så vidt angår havnene, bliver omsat til dansk lovgivning. Ministeriet forventer, at et udkast til lovforslag herom vil være klar i juni eller juli måned 2003. Udkastet vil til den tid være at finde her på Trafikministeriets hjemmeside.

Ændringerne vil blive indsat i havneloven og have udgangspunkt i den Internationale Søfartsorganisations (IMO) regelsæt. Disse regler er opdelt i tre dele, og kan allerede nu læses her på hjemmesiden. Det drejer sig om,

  • dels nye regler i SOLAS konventionen (den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs), der er bindende, solas.pdf
  • dels et nyt regelsæt i ISPS-koden (international skibs og havnefacilitets sikkerheds kode)
    • hvor del A er bindende
    • mens del B alene er vejledende. ISPS code.pdf

For havnene findes de væsentligste regler i SOLAS’ kapitel XI-2, Regulation 2, 10, 11 og 12. De væsentligste regler i ISPS koden findes under punkterne: 3, 5, 14, 15, 16, 17 og 18.

Endvidere kan man her på siden finde den orientering som trafikministeren i november måned 2002 oversendte til Folketingets Trafikudvalg vedrørende reglerne om maritim sikring. Det skal understreges, at det endelig indhold af reglerne ikke var kendt på daværende tidspunkt.Orientering FTU.pdf

Det er endnu for tidligt at udtale sig om hvad reglerne vil betyde for de enkelte havne, samt hvilke konkrete foranstaltninger de enkelte havne skal udføre. Andre spørgsmål til sagen kan fremsendes på følgende e-mail adresse: jlo@trm.dk

Denne side vil løbende blive opdateret, og bl.a. orientere om Trafikministeriets tiltag på området.

Opdateret april 2003.



Presse
Information til journalister og medier
Links
hvorlangtpaaliteren.dk
sikkertrafik.dk
trafiksjov.dk
cykelmissionen.dk
Væsker i håndbagagen