Transportministeriet
Publikationer Trafiktal Lovstof Nyheder Jobopslag Kontakt Links

Trafikplanlægning og miljø
Veje & køretøjer
Jernbaner
Faste forbindelser
Havne & færger
Luftfart
Post
Gods
Tilskudsordninger
Kyster
International
Ministeriet
Kontakt
Organisationsdiagram
Oversigt over institutioner
Øvrige institutioner
Bestyrelser, råd mv.
Effektiviseringsstrategi
Tidligere ministre
Energieffektivisering
Annoncering af indkøb
Ministeren


Energieffektivisering

Transportministeriet har gennem de seneste år arbejdet målrettet med effektivisering af energiforbruget i ministeriets institutioner, styrelser og departement. Baggrunden for initiativerne er fastlagt i cirkulære nr. 27 af 19. april 2005 om energieffektivisering i statens institutioner.

Transportministeriet er blandt de største energiforbrugere i staten, idet ministeriet varetager en række store driftsopgaver, herunder drift af tekniske anlæg inden for bane, vej og lufttrafik.

Forbruget hertil udgør mere end 2/3 af det samlede energiforbrug i ministeriet og er kendetegnet ved at være meget påvirkeligt af vejrlig og det generelle aktivitetsniveau i samfundet. Som eksempel vil en stigning i den kollektive trafik betyde et øget energiforbrug til de banetekniske anlæg, ligesom en hård vinter med megen frost vil betyde et øget forbrug af energi til opvarmning af sporskifteanlæg.

Transportministeriets institutioner har forpligtet sig til at begrænse energi- og vandforbruget ved at:

  • indkøbe energieffektive produkter
  • have en energieffektiv drift og vedligeholdelse af institutionens ejede og lejede bygninger
  • have en energieffektiv adfærd i ministeriets institutioner

Transportministeriets energiansvarlige koordinerende kontaktperson (MEK) er Erik Stig Hansen, Departementet. MEK’en er ansvarlig for gennemførelse af cirkulærets bestemmelser i samarbejde med de energiansvarlige personer i ministeriets institutioner.

Endvidere har alle institutioner udpeget en energiansvarlig person (EP), der skal

  • sikre energieffektive indkøb i institutionen
  • følge institutionens energiforbrug
  • medvirke til effektiv drift af institutionen
  • gennemføre energibesparelser i institutionen

Som led i koordineringen af arbejdet afholdes jævnligt seminarer for alle energiansvarlige personer i Transportministeriet med deltagelse af eksterne eksperter. På seminarerne drøftes emner af fælles interesse, og nye tiltag præsenteres til inspiration for andre. Seneste seminar er afholdt juni 2009.

Rapport om energimærkning af store ejendomme under Transportministeriet kan læses her. Rapport i henhold til energiledelsesordningen (EMO-rapport) kan læses her. Energirådgivningsrapport vedr. Transportministeriet af Københavns Energi kan læses her.

Læs mere om energibesparelser i staten på Energistyrelsens hjemmeside. Statistik over statens energiforbrug findes hos Fem-sekretariatet.

Departement og alle Transportministeriets øvrige institutioners energihandlingsplaner fremgår af Transportministeriets aktivitetsstyringsprogram TRM SAVE, som beregner udviklingen i energiforbruget og opnåede energibesparelser i de enkelte institutioner og i det samlede ministerområde.


Printervenlig version



Presse
Information til journalister og medier
Links
hvorlangtpaaliteren.dk
sikkertrafik.dk
trafiksjov.dk
cykelmissionen.dk
Væsker i håndbagagen