|
| Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane |
www.havarikommissionen.dk
|
 Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane (Havarikommissionen) er en selvstændig institution under Transportministeriet. Kommissionen blev oprettet pr. 1. januar 1979.
Undersøgelse af havarier og hændelser Havarikommissionen har til opgave at undersøge flyvehavarier og alvorlige flyvehændelser samt jernbaneulykker og -hændelser med henblik på forebyggelse ved at klarlægge omstændighederne og årsagerne.
Undersøgelserne af havarier, ulykker og hændelser sker med henblik på at identificere forhold, der truer sikkerheden, sådan at de fremover kan undgås. Havarikommissionen placerer således ikke skyld eller ansvar. Kommissionen offentliggør de rapporter, som bliver lavet på grundlag af undersøgelserne.
Undersøger ulykker både i Danmark og udlandet Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane undersøger ulykker i Danmark, på Grønland og på Færøerne. Havarikommissionen kan deltage som dansk repræsentant i en fremmed stats havarikommission, hvis dansk materiel eller danske passagerer er involveret.
Ansatte Inspektørerne i Havarikommissionen har en basisuddannelse indenfor jernbanesikkerhed eller som pilot eller flytekniker. Derudover har de en særlig uddannelse i undersøgelser af havarier, ulykker og hændelser. Der er i alt 12 ansatte i Havarikommissionen.
Kontor i Transportministeriets departement Departementets EU- og Luftfartskontor er ansvarlig for kontakten til Havarikommissionen.
Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane Langebjergvænget 21 4000 Roskilde Tlf. (luftfart): +45 38 71 10 66 Fax (luftfart): +45 33 38 14 49 Tlf. (jernbane): +45 38 76 00 49 Fax (jernbane): +45 33 38 14 22 E-mail: aib@havarikommissionen.dk Hjemmeside: www.havarikommissionen.dk
Printervenlig version |
|
 |
|
|